Emil Gamborg

Søndervangen 34 st. mf. · 8260 Viby · 25712541 · emilgamborg@gmail.com

Jeg hedder Emil Gamborg, og er en udadvendt informationsvidenskabskandidat. Jeg synes at samspillet sammenspillet mellem mennesker og teknologi er særligt spændende, da hver person sin egen måde at bruge teknologier på og interaktionen mellem mennesket og teknologien, vil derfor sjældent være den samme to gange i træk.

Jeg er blevet færdig som Cand.it i juni 2021 og søger derfor et job hvor jeg kan bruge mine kompetencer indenfor sammenspillet mellem it og mennesker.


Uddannelse

Aarhus Universitet

Bachelor i informationsvidenskab
  • Kommunikation
  • HTML, CSS & JavaScript
  • Forretning og teknologi
  • Organisations processer
  • Design
  • Kommunikation på internettet
August 2016 - Juli 2019

Aarhus Universitet

kandidat i informationsvidenskab
  • Innovation og teknologi
  • Konstruktion af interaktive systemer
  • Moderne projektledelse
  • Computerspilsteori
August 2019 - Juli 2021


Kompetencer

Teknologi og software

Interesser

Ved siden af mit studie elsker jeg at være aktiv, jeg dyrker styrketræning, cykling og løb.

Når jeg ikke er fysisk aktiv, kan jeg lidt at spille computer, hvor jeg primært spiller Rocket League eller afslapning med en god bog. Herudover er jeg igang med at lære spansk.


Tidligere projekter

Arbejde i en iterativ designprocess

I en iterativ designprocess bevæger man sig frem og tilbage mellem forskellige dele af processen. Denne arbejdsmåde står i kontrast til den traditionelle lineære designprocess, hvor man typisk bevæger sig fra en fase til den næste uden at bevæge sig baglæns.


I den iterative designprocess roterer man mellem de forskellige faser, hvor man efter hver fase sørger for at reflektere over, hvad der skal forbedres til næste fase.

En iterativ tilgang til designprocessen kan bruges til at håndtere nogle af de uforusigeligheder som en designer uundgåeligt vil møde i sin designprocess.

På studiet lavede jeg sammen med min studiegruppe et projekt i samarbejde med Danske Bank, hvor vi skulle udvikle et spekulativt design, der kunne skabe værdi for danske bank. I denne process udviklede vi "Handelstationen", der kan ses et mockup af nedenfor:


doc Et mockup af vores handelstation.

Handelstationen er en forbruger til forbruger handelcentral, hvor varer kan sættes til salg i låger, hvorefter de kan købes af andre mennesker. Formålet med handelstationen var at skabe en handelssituation, hvor det ikke er nødvendigt for køber og sælger at mødes.

Vi gik itereativt til vores designprocess, hvor vi flere gange undervejs bevægede os frem og tilbage mellem designprocessens forskellige faser, vi lavede eksempelvis flere iterationer af testningen af foskellige prototyper, hvor vi efter hver test refklekterede over, hvordan testen gik og planladge hvad vi kunne forbedre inden næste test.


Vi testede vores forskellige prototyper og mockups flere gange, hvor vi fokuserede på brugernes oplevelse af vores løsning.

Her ses endnu en test af vores Handelstation, denne gang med en ny bruger.

I gennem hele processen holdte vi brugerne tæt på, hvilket betød at mange gange i forskellige stadier af processen fik feedback fra brugerne omkring, hvilke problemer de mødte i forbindelse med deres forbruger-forbruger handel og om vores handelstation, faktisk kunne løse nogle af problemerne.

I gennem denne process fik jeg indgående kendskab til, hvordan en designprocess kan udfolde sig og i denne forbindelse, hvilke udfordringer man som designer kan møde undervejs og hvad man kan gøre for at løse dem.

NodeMap - kollaborativt fil- og notedeling

På mit studie fik min studiegruppe og jeg til opgave at udvikle en teknologi der kunne hjælpe os i vores studieliv, i denne forbindelse udviklede vi NodeMap som en platform til at dele og strukturere noter:


Eksempel på et færdigt NodeMap

NodeMap er følger en klassik mindmap struktur, hvor man let kan overskue hvordan forskellige elementer er relateret til hinanden. Man kan på hver "node" kan tilføje filer, skrive tekst i indbyggede "text editor" eller lave en ny "node", der tilhører den pågældende "node".

Vi udviklede NodeMap, da vi i vores gruppe manglede et sted, hvor vi kunne have overblik over det indhold som vi i fælleskab havde produceret og samlet. I modsætning til et klassisk fil-system som eksempelvis findse i Dropbox, kan man i NodeMap have overblik over, hvilke filer der er placeret hvor uden at skulle bevæge sig frem og tilbage mellem mapper.